Velkommen til Ribe Modeflyveklub

 

 

 

 

 

Generelle sikkerhedsregler for modelflyvning
på Ribe Modelflyveklubs flyveplads.

 

Nogle ting skal man tænke på og efterleve, og rigtig mange ting er almindelig sund fornuft, når det gælder sikkerhed. Imidlertid er der nogle få regler, som SKAL overholdes så der ikke sker alvorlige uheld. RMK holder til på en modelflyveplads, men vi har en ultralet flyveplads liggende meget tæt på. Vores flyvning med modelfly må aldrig kompromittere sikkerheden for full size flyene og deres piloter.

 

  1. Orientér dig altid inden du starter dit fly. Sikre dig at der ikke er nogen full size fly eller ultralet i nærheden. Er der en full size flyver i nærheden eller med retning mod flyvepladsen, så afvent flyvningen, indtil luftrummet igen er ”sikker”.
  2. Opdager du en full size flyver i luftrummet med retning mod modelflyvepladsen i lav højde, imens du er i luften med din model, så SKAL du lande omgående, Hvis du ikke kan nå at lande sikkert på banen, SKAL du lande uden for banen, og om nødvendigt være nødsaget til at HAVARERE dit fly.
    ”HUSK AT MODELFLY ALTID SKAL VIGE FOR FULL SIZE FLY”.
  3. Under flyvning med alle typer fly og helikoptere, SKAL piloten opholde sig ved pilotfeltet, som er de første 3m ud fra sikkerhedshegnet.  
  4. Piloter som ikke flyver, SKAL opholde sig bag det høje sikkerhedsnet. Gæster på flyvepladsen SKAL opholde sig bag det lave hegn, det er dog tilladt med tilladelse fra piloten at lade gæsterne komme ind til standpladsen.
  5. Hvis du flyver på 35 mhz, skal du ALTID bruge frekvenstavlen, inden din sender tændes. Hæng kun dit frekvensskilt op på tavlen, hvis frekvensen er fri. Tænder du din sender - gælder også utilsigtet tænding - således at fly i luften får fejl og havarerer, ligger det fulde ansvar samt erstatningspligt hos dig.
  6. INGEN MODELFLY MÅ KOMME BAG PILOTLINIEN OG FLYVEPLADSENS OPHOLDSOMRÅDE.
    Svævefly der i god højde søger eller flyver termik er dog undtaget.  
  7. Annoncer tydeligt start og landing ved at råbe: ”jeg starter” eller ”jeg lander”.
  8. Landing med modelfly og helikopter skal altid foregå med en sikker afstand fra pilotfeltet.
  9. Adviser ”MAND PÅ BANEN” når der hentes et fly på banen.
  10. Start altid dit fly eller helikopter fra en sikker afstand til pilotfeltet.
  11. Start direkte fra standpladsen er ikke tilladt.
  12. Begynderpiloter på fly, svævefly eller helikoptere må IKKE FLYVE ALENE, før den respektive instruktør frigiver piloten til alene flyvning.
  13. Benyttelse af modelflyveklubbens plads, kræver medlemskab af Modelflyvning Danmark.
  14. Under græsklipning af banen er al modelflyvning forbudt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

 

 

 

Nyheder

 

 

27-02.2012

Udkast til vedtægter >>

Udkast til nye vedtægter kan ses her.........

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

         Ribe Modelflyveklub